Khao Vi Sinh = mikrobiologisk afd

Der har været lidt problemer med at oprette forbindelse til bloggen, men nu skulle det fungere igen.

Første dag på afdelingen

I praktikken har jeg kun ser de har brugt blodagar og chokoladeplade som standard og så resistensagarplade til følsomhedsbestemmelse.

Jeg er ret sikker på at de genbruger pladerne, for nogle af dem er af glas og rimelig ridset. De fremstiller selv deres egen blodagar og chokolade. Der foregår i et rum for sig selv, hvor jeg skulle tage skoene af ingen jeg gik ind og så sagde hun at de brugte uv lys til at steriliserer rummet. Syntes der var underligt at skulle tage skoene af, men sådan er det bare hernede.

De bruger også metal øjepodenåle som steriliseres ved at opvarme den over en olielampe til den bliver rødglødende. De steriliserer også kanten af prøveglasset ved at føre den gennem ilden og det samme gælder for kanten af agarpladen.

Jeg har kigget på hvordan de håndterer prøverne, og de bliver opdelt i 3 kategorier:

d = dich = fluid: CSF, ekspektorater og bronko

m = mau = blod

t = Tieu = urin

Den første uge var jeg ved fluid, og fik forklaret at de bruge 3 dage

Dag 1: prøven udsås på blodagar og chokoladeplade og inkuberes i 35-37º C ved 5% CO2

Dag 2: observation og identifikation. De kører meget på rutinen og kan genkende de fleste bakterier.

Dag 3: følsomhedsbestemmelse af antibiotika. Antibiotikaene ligger i små skåle med låg og lægges på med en nål som steriliseres mellem hver agarplade. De lægges med 2 cm mellemrum.

Prøven modtages i glasrør med vatprop, hvor der står navn og nummer på sammen med en rekvisition. Prøven får nyt nr efterfulgt af enten d, m eller t alt afhængig af prøvemateriale. Prøven skrives ind i en bog med navn, nr og det nye prøve nr, samt dag for modtagelse. Dagen efter skrives ny dato samt hvad der er observeret og hvad det er lavet til næste dag.

Hvis ikke der er fundet nogle bakteriet gives et svar ”am tinh” som betyder ingen bakterier. Et andet stempel er ”khong co vi khuan gay benh” som betyder at den fundne bakterie ikke er patogen. De samme stempler gives på rekvisitionen og så bliver der skrevet ind på computeren og ind i systemet.

Hvis der er fundet patogene bakterier i prøven skrives bakteriens navn sammen med følsomhedsresultatet.

Jeg fået fået læst i en manual for meningitis som stammer fra WHO.

De bakterier jeg har hørt mest om er Streptcoccus pneumonia, Haemophilus influenzae og S. aureus.

Den ene dag kom der en dame fra quality control department som skulle observerer det daglige arbejde på laboratoriet. Fik at vide at hun var meget vigtig.

De arbejder også med vitek både til identifikation og antibiotikatest.

I denne uge er jeg i bloddyrkning. De har både de gammeldags glasflasker og dem som vi bruger i Slagelse. Jeg har indtil videre kun det de gule flasker. Men på samme måde gives prøven et nyt nr og sættes på maskinen, som ligner dem i DK. Maskinen fortæller hvis der er positive prøver og efter 5 dage fjernes negative prøver og svares ud. Positive prøver sås ud på blodagar og chokoladeplade samt smear til gramfarvning, som foregår uden stinkskab.

I bloddyrkning har jeg set oxidasetest, koagulasetest og mannitol test.